Hvorfor bruge høreapparat?
Der er mange gode grunde til at bruge et høreapparat, hvis man har mistet store dele af sin hørelse.
Mange mennesker, som hører dårligt, oplever at blive isoleret fra omverdenen på grund af den nedsatte hørelse. Det er ikke sjovt at gå på café eller restaurant hvor baggrundsstøjen som oftest vil overdøve samtalen så man ikke kan høre hvad de andre i selskabet siger.
Ofte vil man være nødt til at bede sin samtale partner om at gentage sig selv og samtidig tale højere, langsommere, og mere artikuleret. Dette er en hindring for en flydende konversation – og det kan man hurtigt gå hen og blive træt af.
Derfor er der mange hørehæmmede som isolerer sig og som følge deraf kommer til at opleve ensomhed med alt hvad dertil hører af nedtrykthed og depressive tilstande. Og det er rigtig synd, især når dette kan undgås ved hjælp af et moderne høreapparat.
Få livet tilbage med et høreapparat
Måske har du et billede inde i hovedet af et høreapparat som en klodset tingest som hyler konstant og som i bedste fald kan tilbyde en mudret og metallisk gengivelse af lyde fra omgivelserne.
Dette er dog langt fra sandt. De moderne høreapparater anno 2021 er lysår foran deres forgængere. Udviklingen på dette område går utroligt stærkt. Den dag i dag kan du få høreapparater som foruden en ganske naturtro lyd gengivelse også er forsynet med opkobling til internettet så de selv kan opdatere deres firmware, og som samtidig kan bruge som hovedtelefoner når du skal lytte til radio eller musik.
Hos en professionel høreklinik kan du altid få hjælp til at finde netop det høreapparat som passer til dig hvad angår såvel personlige behov som pengepung. I Roskilde finder du Speciallægens Høreklinik ApS som blandt andet fører høreapparater fra den danske producent Oticon. Se hele udvalget på https://www.slhk.dk/.